Torsdag, den 25. april 2019, kl. 19:00 i klublokalerne på Daugaard Skole.

Program:

1. Bordet rundt

2. Besøg af Bjarne Hyldgaard, jysk, dansk og nordisk mester i fotografi, viser billeder mm.. MØD OP!

Husk også:

Dato:Søndag den 5. maj (Jeg har bestilt godt vejr)
Mødetid:Kl. 07.30
Mødested:Parkeringspladsen ved Trelde Næs, længst nede
Kørselsvejledning:https://bit.ly/2uWUOmg

Jeg medbringer to kander kaffe og nybagte boller med smør.
Er der en der vil tage lidt pålæg/ost med, og er der andre der vil byde ind med noget skal i være hjertelig velkomne.

Vi starter med at spise de medbragte lækkerier, og derefter kan vi vælge at gå rundt på må og få, eller en af de mange vandreture.
Vandreture:http://udinaturen.dk/facilitet/Vandrerute-Trelde-N%C3%A6s/17800
Vandretursfolder:https://skovforeningen.dk/media/Print_Fredericias.pdf(Kan printes)
Jeg har inviteret en biolog med, der kan fortælle meget om skovens insekter

Fototuren går til Trelde Næs
Trelde Næs er et fantastisk smukt naturområde, bestående af bl.a. et 100 ha stort fredet skovområde, og høje klinter. Der er offentlig adgang til det smukke naturområde, der både rummer skov, flotte kystskrænter og en god badestrand.  

Der findes et stort netværk af vandrestier gennem Trelde Næs skov. Stierne har varierende længder.
På de høje lerskrænter ud mod Vejle Fjord kan man se tydelige jordaflejringer som kan dateres mere end 50 millioner år tilbage. Trelde Næs er også kendt som et godt sted at finde fossiler.
Geologisk set, er kystlandskabet omkring Trelde Næs altså i særklasse. I den godt 30 meter høje Trelde Klint kan man se lag fra ikke mindre end tre istider og en mellemistid der kortvarigt bremsede ismassernes fremmarch for 400.000 år siden. Det er ikke uden grund at stedet er udpeget som Nationalt geologisk interesseområde.

På Lillebælt-siden af Næsset løber en 6 km lang uberørt kyststrækning, hvor lerskrænterne skrider sammen og skaber dybe, dramatiske formationer. Strækningen er den længste og mest imponerende af sin art i Danmark. Leret er aflejret på bunden af et dybt hav der dækkede store dele af Nordvest-europa for omkring 55 millioner år siden. I leret kan man finde mange forskellige slags fossiler, der fortæller om fortidens liv i havet. Er man heldig, finder man måske en hajtand, fra en haj der svømmede forbi for 50 millioner år siden. Der er i øvrigt fundet fossiler i leret, der så unikke, at de har fået betegnelsen danekræ.

På Trelde Næs har Fredericia Kommune indrettet et naturcenter i en tidligere savværksbygning. Her finder du en udstilling om skovens vilde planter og dyr, fortællingen om ”Næssekongen” eller historien om den farverige Ane Ryholt, som ejede den yderste del af Næsset indtil kommunen opkøbte området i 1966.
Naturcentret er tilgængelig alle ugens dage fra kl. 10-17.
For den botanik interesserede:

Skoven rummer en unik flora og fauna. Danmarks Naturfredningsforening har fremhævet Trelde Skovene som en af de skove i Danmark, der har den højeste biodiversitet. Der er mange fredede planter, herunder orkidéen Stor Gøgeurt, som kun vokser få steder i Danmark.
En stor del af den mest sjældne flora er knyttet til det plastiske ler og kystskrænterne på sydsiden af Trelde Næs ud mod Lillebælt. Skoven er usædvanligt rig på svampe, og er en af de bedste svampelokaliteter i Jylland. 

Evt. aflysning:
I tilfælde at dårligt vejr, kan arrangementet blive aflyst.
Hvis der aflyses vil det ske på e-mail og på Slack, så tjek en af disse inden du kører hjemmefra.

Tilmelding:
En kort besked tilmogens@careteam.dk, så jeg ved hvor mange bolleder der skal bages